Mikrolån er et lånt ord. Internationalt betegner mikrokredit en bestemt form for finansiering med et bestemt formål, og den danske brug af navnet dækker noget andet: almindelige små forbrugslån.
Forskellen er værd at kende, fordi navnet bærer nogle forventninger med sig, som produktet herhjemme ikke opfylder.
Mikrolån vilkår og hvad ordet oprindeligt dækker
Mikrokredit i international forstand er små lån ydet til mennesker uden adgang til almindelig bankfinansiering, typisk med det formål at finansiere en indtægtsgivende aktivitet — værktøj, varelager, en maskine.
Kendetegnene er, at lånet skal skabe en indtægt, at der ofte er rådgivning eller gruppestrukturer knyttet til, og at formålet er at bygge en økonomi op frem for at dække et forbrug.
Det er en anden konstruktion end et forbrugslån, og den findes ikke som et almindeligt produkt på det danske privatmarked.
Mikrolån krav og hvad navnet dækker i Danmark
Herhjemme bruges mikrolån — sammen med minilån, kviklån og småån — som markedsføringsnavn for et lille usikret forbrugslån. Det er samme produkt som de øvrige i den lave ende, med samme kreditvurdering, samme krav og samme prisstruktur.
Der er ikke noget vildledende i selve navnet, men det siger intet om vilkår, pris eller formål. Det beskriver kun, at beløbet er lille.
Fire krav gælder uanset navnet: MitID, NemKonto, en alder over udbyderens grænse mellem 18 og 23 år, og en lovpligtig kreditvurdering.
Mikrolån ÅOP og hvorfor forventningen skuffer
Navnet bærer en forventning om, at et lille lån er et venligt lån. Prisen peger den anden vej: fordi stiftelsesomkostninger er et fast beløb, har de mindste lån den højeste ÅOP i markedet.
Det er ikke en kritik af udbyderne — det er en konsekvens af, at det koster omtrent det samme at oprette et lån på 2.000 kr som et på 200.000 kr. Men det betyder, at et mikrolån ikke er en billig låneform, uanset hvad navnet antyder.
Se derfor på det samlede tilbagebetalingsbeløb i kroner. På denne størrelse er det tal langt mere sigende end procenten.
Mikrolån ansøgning og hvad du skal være opmærksom på
Vælg den korteste løbetid, budgettet kan bære. Et lille beløb strakt over år er den dyreste konstruktion i hele markedet målt mod, hvad du fik.
Slå udbyderens nedre grænse op først. Under 1.000 kr findes der ikke et marked, og mellem 1.000 og 6.000 kr åbner det trinvis.
Er dit behov faktisk det, mikrokredit oprindeligt dækker — finansiering af noget, der skal give en indtægt — er et forbrugslån sjældent den rigtige vej.
Til en virksomhed findes der erhvervsfinansiering med andre vilkår, og der findes offentlige og private ordninger for iværksættere. De stiller andre krav, men de er indrettet på formålet.
Til et jobrelateret behov — værktøj, transport, en uddannelse — kan der desuden findes ordninger gennem jobcenter, a-kasse eller fagforening. De markedsføres ikke, og de bliver derfor sjældent brugt.
Mikrolån udbydere og hvad der reelt tilbydes
Udbydere med dansk tilladelse dækker beløb under 10.000 kr, og det er dem, markedsføring med ordet mikrolån peger på. Ingen af dem tilbyder mikrokredit i den internationale betydning.
De adskiller sig indbyrdes mest på løbetid, og det er den forskel, der afgør prisen. Deres grænser og satser er offentlige og kan sammenlignes, før du sender noget.
Er du registreret i RKI, vejer det tungt hos alle fem. Det lille beløb ændrer ikke på det, og markedsføring, der antyder andet, beskriver enten en automatisk vurdering eller en udbyder uden dansk tilladelse.
