Pengepungen handler om ét spørgsmål: hvornår kan man låne i Danmark, og hvornår kan man ikke? Det er et spørgsmål, de fleste andre sider springer over, fordi det er lettere at skrive om, hvad et lån koster, end om, hvem der reelt får lov.
Hvem siden er til
Til dem, der har fået nej, eller som regner med at få det. Er du blevet afvist i banken, står du registreret som dårlig betaler, eller lever du af en overførselsindkomst, findes der meget lidt information, der tager udgangspunkt i din situation frem for i produktet. Det er hullet, siden her forsøger at dække.
Sådan skriver vi
Nøgternt og uden hastværk. Vi skriver ikke, at du skal handle nu, og vi antyder ikke, at det at låne er svaret. På flere sider står der direkte, hvad du kan gøre i stedet — en afdragsordning med den, du skylder, eller gældsrådgivning, du ikke skal betale for.
Vi skriver også, hvem en udbyder ikke passer til. Et afsnit om, hvornår du bør lade være, er mere brugbart end et om, hvor hurtigt pengene kan udbetales.
Hvor tallene kommer fra
Beløb, løbetider, aldersgrænser og ÅOP på udbydersiderne kommer fra udbydernes eget datafeed og vises, som de står der. Vi skriver dem ikke om og runder dem ikke af. Ændrer en udbyder sine vilkår, ændrer tallet sig med det.
Hvor en oplysning ikke findes, står der, at den ikke findes. Vi udfylder ikke et tomt felt med et skøn — en ÅOP, ingen har oplyst, er ikke en detalje at gætte på.
Hvad vi ikke gør
Vi er ikke långiver og ikke formidler. Vi modtager ingen ansøgninger, vurderer ikke din kreditværdighed og videresender ikke dine oplysninger. Vi bringer heller ikke brugeranmeldelser: to personer hos samme udbyder kan have haft vidt forskellige forløb, fordi deres økonomi var forskellig, og deres oplevelser handler i praksis om to forskellige lån.
Juridiske kilder
Hvor vi beskriver regler, henviser vi til retskilden — typisk kreditaftaleloven eller databeskyttelsesloven på retsinformation.dk — og til de myndigheder, der fører tilsyn: Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Datatilsynet. Vi kontrollerer, at en henvisning peger på den lov, vi mener, og at den stadig er gældende.
Hvordan siden finansieres
Vi modtager provision, når en bruger klikker videre til visse udbydere og bliver kunde. Det står på de sider, hvor det gælder, over det første link. Det påvirker ikke de tal, vi viser, og det ændrer ikke, at vi skriver, hvornår en udbyder ikke passer.
Rettelser
Finder du en fejl — et forkert tal, en henvisning der ikke passer, en oplysning der er blevet forældet — er vi glade for at høre det. Skriv via kontaktsiden.
Sådan bliver siderne til
Hver side skrives af et menneske ud fra kilder, der står nederst på siden. Vi bruger ikke sprogmodeller til at producere indholdet, og der er ingen tekst her, som ikke er læst igennem af en person, før den blev udgivet. Det er ikke en principerklæring — det er grunden til, at tallene på siderne kan spores til en kilde.
Kilderne er de samme, uanset emnet: Kreditaftaleloven for det, der gælder juridisk, Finanstilsynets register for hvem der må låne ud, og Forbrugerombudsmanden for hvad der må siges i markedsføringen. Hvor et tal kommer fra en udbyder, står det, og det er en ydergrænse — ikke et tilbud.
Hvad vi tjener penge på, og hvad det betyder
Siden tjener penge, når en læser klikker videre til en udbyder. Det er værd at vide, når man læser en anbefaling nogen steder på nettet, og derfor står det her frem for i en note. Det er også grunden til, at der ikke er en "bedste udbyder" nogen steder på siden: en rangordning, der er betalt for, er ikke en rangordning.
Rækkefølgen i vores oversigter er sorteret efter oplyst pris, ikke efter hvad der giver os mest. Hvor vi ikke har data nok til at skille to udbydere ad, skriver vi det i stedet for at gætte.
