Et lån kan afvikles på flere måder, og forskellen ligger i, hvilken del af betalingen der holdes fast. Det lyder teknisk. Det afgør, hvordan din ydelse udvikler sig, og hvad lånet koster i alt.
Serielån vilkår og hvad der holdes fast
I et serielån er afdraget det samme hver termin. Du betaler den samme del af gælden af hver gang, hele vejen igennem.
Renten beregnes af restgælden, og restgælden falder jævnt. Derfor falder rentedelen også — og da afdraget ligger fast, falder den samlede ydelse termin for termin. Første ydelse er den højeste, sidste er den laveste.
I et annuitetslån er det omvendt: den samlede ydelse holdes fast, og sammensætningen ændrer sig. I begyndelsen går det meste til rente og lidt til afdrag; mod slutningen er det modsat. Ydelsen er den samme hele vejen.
Serielån ÅOP og hvad de to koster i alt
Ved samme rente og samme løbetid er et serielån billigere i alt end et annuitetslån. Grunden er ligetil: gælden afvikles hurtigere i begyndelsen, så der er mindre restgæld at forrente gennem det meste af perioden.
Prisen for den besparelse er, at de første ydelser er højere. Du betaler mere tidligt og mindre sent, og den samlede regning bliver lavere.
ÅOP på de to kan ligne hinanden, fordi ÅOP er en årlig sats. Det, der adskiller dem, er det samlede tilbagebetalingsbeløb, og det er derfor det tal, der skal sammenlignes på.
Et serielån passer, når du kan bære den høje startydelse, og når du forventer, at økonomien er strammest senere frem for tidligere. Det er situationen for eksempel før en planlagt indkomstnedgang.
Et annuitetslån passer, når budgettet skal kunne planlægges med et fast tal, eller når startydelsen på et serielån ville være for høj. For en presset økonomi er forudsigelighed ofte den rigtige prioritet, selvom den koster lidt mere i alt.
Det er værd at regne begge dele igennem frem for at vælge på princip. Forskellen i startydelse kan være markant, og det er den, der afgør, om lånet kan bæres i det hele taget.
Serielån ansøgning og hvad du bør bede om
Bed om en ydelsesoversigt for hele løbetiden, ikke kun for den første termin. På et serielån ændrer ydelsen sig hver gang, og en enkelt startydelse siger derfor ikke, hvad du binder dig til.
Bed derudover om det samlede tilbagebetalingsbeløb for begge afviklingsformer på det samme beløb og den samme løbetid. Det er den sammenligning, der viser, hvad valget koster eller sparer.
Regn til sidst den højeste ydelse — altså den første — mod dit rådighedsbeløb. Det er den, der skal kunne betales, ikke gennemsnittet.
Ud over serie- og annuitetslån findes stående lån, hvor der slet ikke afdrages i perioden, og hele hovedstolen forfalder til sidst. Ydelsen består da kun af renter, og den samlede omkostning bliver høj, fordi restgælden aldrig falder.
Afdragsfrihed på et boliglån er en tidsbegrænset udgave af det samme: ydelsen sænkes i en periode, og prisen betales bagefter i form af en større restgæld og en højere ydelse, når afdragene begynder.
Fælles for dem er, at de flytter omkostning frem i tiden frem for at fjerne den. Det kan være det rigtige i en midlertidig situation, og det er sjældent det rigtige som varig plan.
Serielån bruges især på realkreditlån og på erhvervsfinansiering. På almindelige forbrugslån er annuitetsformen langt den mest udbredte, og flere udbydere tilbyder ikke andet.
Det betyder i praksis, at valget mellem de to sjældent stilles på et forbrugslån. Er du i gang med at optage et, er spørgsmålet snarere løbetiden — den flytter det samlede beløb langt mere end afviklingsformen ville.
Til gengæld har du altid ret til at indfri helt eller delvist før tid mod en nedsættelse af kreditomkostningerne. En ekstra indbetaling på et annuitetslån giver noget af den samme effekt som et serielån — hvis du vælger at afkorte løbetiden frem for at sænke ydelsen.
