Fra 19,7 %. Din sats afhænger af kreditvurderingen.
- Godkendelse: Acceptabel
- Trending
- Populært lån online
- Op til 100.000 kr.
pengepungen.dk er en uafhængig informationsside om privatøkonomi og lån. Vi er hverken långiver eller kreditformidler, og vi modtager ingen ansøgninger. Klikker du videre til en udbyder, kan vi modtage en kommission for henvisningen — det påvirker hverken din pris eller de tal, vi oplyser.
Fra 19,7 %. Din sats afhænger af kreditvurderingen.
Udbyderen oplyser ikke én fast ÅOP. Låneeksemplet nedenfor viser en sats.
Fra 21,56 %. Din sats afhænger af kreditvurderingen.
Fra 3,69 %. Din sats afhænger af kreditvurderingen.
Fra 1,25 %. Din sats afhænger af kreditvurderingen.
Fra 9,39 %. Din sats afhænger af kreditvurderingen.
Høj godkendelse
Udbyderen oplyser ingen ÅOP.
Udbyderen oplyser ikke én fast ÅOP. Låneeksemplet nedenfor viser en sats.
Udbyderen oplyser ikke én fast ÅOP. Låneeksemplet nedenfor viser en sats.
Fra 3,60 %. Din sats afhænger af kreditvurderingen.
Opdateret 16.09.2026 · 19 udbydere Vi har ikke ændret rækkefølgen
Et boliglån er ikke ét lån, men som regel to: et realkreditlån, der dækker hovedparten, og et banklån, der dækker resten. Hvor grænsen mellem dem går, er fastsat i lovgivningen, og det tal er værd at kende, før man taler pris.
Denne side handler om rammerne. Er din økonomi presset, er det rammerne, der afgør, om et boligkøb overhovedet er en mulighed — ikke rentesatsen.
Realkreditloven fastsætter, hvor stor en del af en ejendoms værdi et realkreditlån må dække. Grænserne afhænger af ejendomstypen:
For ejerboliger til helårsbrug er grænsen 80 procent. Det samme gælder private andelsboliger og private udlejningsejendomme til beboelse. For fritidshuse er den 75 procent. For kontor, forretning, industri og fritidshuse, der udlejes erhvervsmæssigt, er den 60 procent. For ubebyggede grunde er den 40 procent.
Bemærk tallet for sommerhuse. Mange steder står der 60 procent, og det er forkert for et almindeligt fritidshus — de 60 procent gælder kun, når huset udlejes erhvervsmæssigt. Grænsen for et fritidshus til eget brug blev hævet til 75 procent, og begge tal er derfor i omløb samtidig.
Resten af købesummen skal dækkes af et banklån og af din egen udbetaling. Banklånet er dyrere end realkreditdelen, fordi det ligger efter realkreditten i prioritetsrækkefølgen og dermed bærer større risiko.
Kravet formuleres normalt som "5 procent i udbetaling", og det er en rimelig tommelfingerregel. Men det står ikke sådan i loven, og forskellen har betydning.
Bekendtgørelsen om god skik for boligkredit siger, at långiveren skal sikre, at forbrugeren som udgangspunkt erlægger en passende udbetaling. Der står intet tal. De 5 procent er Finanstilsynets fortolkning, formuleret i vejledningen til bekendtgørelsen, og begrundelsen er anført: beløbet svarer til det tab, køberen ville tage, hvis ejendommen faldt 5 procent i værdi.
Én ting er til gengæld udtrykkelig: udbetalingen skal være dine egne penge. En långiver må ikke finansiere hele købet, og må ikke pakke et boliglån sammen med en udbetaling finansieret af en nyoprettet kassekredit. Trækker du på en kassekredit, der allerede fandtes og ikke blev oprettet i forbindelse med købet, er det derimod i orden — men beløbet skal med i beregningen af din gældsfaktor og dit rådighedsbeløb.
Kort sagt: at låne til udbetalingen er som udgangspunkt ikke en vej udenom. Reglen er skrevet præcis for at lukke den.
Ud over udbetalingen ser långiveren på forholdet mellem din samlede gæld og din indkomst — gældsfaktoren. Finanstilsynet anser som udgangspunkt en gældsfaktor på mere end fire for høj.
Det er ikke et loft. Reglen siger, at långiveren som udgangspunkt ikke må indgå risikable aftaler med høj belåningsgrad, hvis forbrugeren derved får en høj gældsfaktor. Det er kombinationen, der bider — ikke det ene tal alene. Og jo højere gældsfaktoren er, jo bedre skal instituttet kunne begrunde, hvorfor lånet alligevel ydes.
Der er nævnte undtagelser: kunder med lav nominel gæld, og kunder hvis likvide formue ville bringe faktoren under fire, hvis den blev modregnet. Reglen er altså vejledende og gradueret, ikke en rettighed og ikke en spærring.
På et boliglån er renten kun den ene del. Bidragssatsen — den løbende betaling til realkreditinstituttet — løber i hele lånets levetid og stiger typisk med belåningsgraden. Dertil kommer etableringsomkostninger og tinglysningsafgift.
ÅOP samler dem, og det er derfor det tal, der skal sammenlignes på — ikke den nominelle rente, som er den, der annonceres. To tilbud med samme rente og forskellig bidragssats er to forskellige lån.
Over 30 år er forskellen mellem to bidragssatser et meget stort beløb. Det er den post, det bedst kan betale sig at forhandle om, og den, der oftest overses, fordi den ikke fylder noget i annoncen.
Få et lånebevis, før du byder. Det fortæller, hvad du reelt kan købe for, og det gør dig til en troværdig køber. Et bevis er ikke en bevilling — det bygger på de oplysninger, du har givet, og den endelige godkendelse forudsætter en vurdering af den konkrete ejendom.
Til ansøgningen skal du bruge dokumentation for indkomst, årsopgørelser, oversigt over al eksisterende gæld og dokumentation for udbetalingens oprindelse. Det sidste er ikke en formalitet — det er den regel, der er beskrevet ovenfor.
Ryd op i små dyre kreditter først. De tæller som løbende forpligtelser og påvirker både rådighedsbeløbet og gældsfaktoren mere, end deres størrelse antyder.
Passer tallene ikke, er der ikke en genvej gennem en anden långiver — grænserne er de samme for alle realkreditinstitutter, fordi de står i loven.
Det, der kan ændres, er forudsætningerne. En større udbetaling ændrer belåningsgraden. En billigere ejendom ændrer begge tal. En medansøger ændrer indkomstsiden, men flytter forpligtelsen til en anden person. Og tid ændrer gældsfaktoren, hvis den bruges på at afvikle eksisterende gæld frem for at optage ny.
Et forbrugslån til udbetalingen er derimod ikke et alternativ. Det er netop det, reglerne udelukker, og det ville desuden forværre gældsfaktoren i samme bevægelse.
Realkreditdelen kommer fra et realkreditinstitut, banklånet fra en bank. I praksis formidles begge dele ofte gennem den samme bank, som samarbejder med et bestemt institut — og det er en af grundene til, at det kan betale sig at spørge mere end ét sted.
Det, der er værd at sammenligne, er bidragssatsen, kursfastsættelsen, gebyrerne ved etablering og prisen på banklånsdelen. Renten på realkreditlånet er i høj grad markedsbestemt og varierer mindre mellem institutterne end de øvrige poster.
De ti forbrugslånsudbydere, denne side ellers dækker, er ikke i spil her. De yder usikret kredit, og et boliglån er noget andet — både i pris og i regelsæt.
En aktiv registrering i RKI lukker i praksis boligfinansiering. Både realkreditinstituttet og banken foretager en kreditvurdering, og på et lån af denne størrelse med pant i ejendommen er kravene de strengeste i markedet.
Er registreringen der, er rækkefølgen at få kravet indfriet først. Der er ingen udbyder og ingen konstruktion, der går udenom.