Kontanthjælp er den nederste del af det sociale sikkerhedsnet. Den udbetales af kommunen, og den forudsætter, at der er sket noget — ledighed, sygdom, samlivsophør — som gør, at du ikke kan forsørge dig selv.
Det er en midlertidig ydelse i sin konstruktion, men den er for mange ikke midlertidig i praksis, og det er værd at kende reglerne, hvis den er det, din økonomi hviler på.
Betingelserne
Der skal være indtrådt en social begivenhed, du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og du må ikke kunne forsørge dig selv på anden vis. Kommunen ser på husstanden, ikke kun på dig: en ægtefælles indkomst og formue tæller med i vurderingen.
Du skal desuden stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet, at du møder til samtaler, deltager i den indsats, kommunen tilbyder, og søger arbejde. Er du syg eller har du andre forhold, der gør det svært, er det noget, kommunen skal tage højde for — men det skal de vide om.
Formuegrænsen
Har du formue, der kan dække dit behov, får du ikke kontanthjælp. Kommunen ser dog bort fra beløb op til 16.200 kr. i 2026, og for ægtefæller samlet op til 32.400 kr. Der ses også bort fra det, der er nødvendigt for at bevare eller opnå en rimelig bolig, og for familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.
Hvad reformen den 1. juli 2025 ændrede
To regler, mange kender, findes ikke længere. 225-timersreglen er afskaffet, og kontanthjælpsloftet er afskaffet — begge med virkning fra 1. juli 2025. Samtidig hedder alle ydelser i systemet nu kontanthjælp, hvor der før var flere navne som uddannelseshjælp og overgangsydelse.
Hører du eller læser du stadig om et timekrav eller et loft, er det derfor information fra før den dato. Det er den hyppigste kilde til forkerte forventninger om, hvad man har ret til.
Det, der kom til
Med reformen fulgte ferieret, medicintilskud og et fritidstillæg til børn. De er ikke automatiske i den forstand, at man ikke behøver gøre noget — det er værd at spørge kommunen konkret, hvad der gælder i din situation.
Overgangen for dem, der allerede modtog hjælp
Modtog du hjælp inden reformen, blev du overført til den nye ydelse uden at skulle søge igen, så længe de øvrige betingelser fortsat var opfyldt. Der var altså ikke en ansøgning, man kunne nå at overse.
Hvis du har ret til noget andet
Kontanthjælp er den sidste udvej i systemet, og kommunen skal derfor undersøge, om du har ret til noget andet først: dagpenge, hvis du er forsikret og har optjent retten, sygedagpenge ved sygdom, eller SU, hvis du er studerende. Rækkefølgen betyder noget for både beløbet og betingelserne, og det er værd at spørge til, hvis du er i tvivl om, hvad din sag er behandlet efter.
Satsen afhænger af din situation
Alder og forsørgerstatus afgør beløbet, og satserne reguleres årligt. Fordi de ændrer sig, og fordi der er flere trin, er kommunens egen beregning det eneste tal, du kan planlægge efter — ikke et beløb fra en artikel eller fra en, der er i en anden situation end dig.
Kontanthjælp og kreditvurdering
Kontanthjælp er indkomst og indgår i en kreditvurdering. Men långivere ser også på, hvor forudsigelig en indkomst er, og en ydelse, der kan ændre sig med din situation, vægtes anderledes end en fast løn. Det er en almindelig årsag til afslag, selv når økonomien hænger sammen fra måned til måned.
Det gælder også den anden vej: forbedres din situation, skal du oplyse det. Ændringer i indkomst, formue eller husstand har betydning for beregningen, og en for meget udbetalt ydelse skal som udgangspunkt betales tilbage. Det er lettere at melde en ændring end at rydde op i et krav bagefter.
Hvis du har gæld
Gæld til det offentlige kan inddrives, også når du er på kontanthjælp, men der er grænser for, hvor meget der må trækkes, netop for at der er noget tilbage at leve for. Er et træk sat for højt i forhold til din situation, kan du bede om at få det genberegnet — det er en henvendelse, ikke en klage.
Hvor du søger
Ansøgningen sker digitalt via kommunen. Har du ikke MitID eller adgang til en computer, har kommunen pligt til at hjælpe dig med at søge — det er ikke en undtagelse, du skal argumentere for.
Du kan bede om en kopi af den beregning, kommunen har lavet. Det er dit eget sagsmateriale, og det er den hurtigste måde at se, om et tal er indtastet forkert.
Hvis du får afslag
Et afslag skal være skriftligt og begrundet, og det skal oplyse, hvordan du klager. Klagen sendes til kommunen først, som skal genvurdere sagen, før den eventuelt sendes videre til Ankestyrelsen. Fristen står i afgørelsen, og den er kort — så det er den dato, der er værd at notere først.
