Fra 19,7 %. Din sats afhænger af kreditvurderingen.
- Godkendelse: Acceptabel
- Trending
- Populært lån online
- Op til 100.000 kr.
pengepungen.dk er en uafhængig informationsside om privatøkonomi og lån. Vi er hverken långiver eller kreditformidler, og vi modtager ingen ansøgninger. Klikker du videre til en udbyder, kan vi modtage en kommission for henvisningen — det påvirker hverken din pris eller de tal, vi oplyser.
Fra 19,7 %. Din sats afhænger af kreditvurderingen.
Udbyderen oplyser ikke én fast ÅOP. Låneeksemplet nedenfor viser en sats.
Fra 21,56 %. Din sats afhænger af kreditvurderingen.
Fra 3,69 %. Din sats afhænger af kreditvurderingen.
Fra 1,25 %. Din sats afhænger af kreditvurderingen.
Fra 9,39 %. Din sats afhænger af kreditvurderingen.
Høj godkendelse
Udbyderen oplyser ingen ÅOP.
Udbyderen oplyser ikke én fast ÅOP. Låneeksemplet nedenfor viser en sats.
Udbyderen oplyser ikke én fast ÅOP. Låneeksemplet nedenfor viser en sats.
Fra 3,60 %. Din sats afhænger af kreditvurderingen.
Opdateret 16.09.2026 · 19 udbydere Vi har ikke ændret rækkefølgen
Spørgsmålet stilles som regel til udbyderne, og det er den dyre måde at få svar på: hver ansøgning udløser en kreditvurdering. Den billige måde er at lave beregningen selv, for den er ikke hemmelig.
Långiveren regner på, hvad der er tilbage af din indkomst, når alt fast er betalt, og om den nye ydelse kan være der med plads til overs. Det kan du regne på i dag.
Start med din indkomst efter skat. Læg alt fast til fradrag: husleje eller boligudgift, forsikringer, licens og abonnementer, transport, daginstitution, mad, og hver eneste ydelse du i forvejen betaler af på — også kontokort og små afbetalinger.
Resten er dit rådighedsbeløb. Hele vurderingen drejer sig om det tal, og det er samtidig det eneste i regnestykket, du selv kan flytte inden du søger.
Træk nu den påtænkte ydelse fra rådighedsbeløbet. Er der stadig plads til en uforudset regning bagefter, er lånet i den rigtige størrelse. Er der ikke, er beløbet for stort eller løbetiden for kort — og et budget, der går præcis op, holder sjældent i flere år.
To ting sætter loftet, og de virker uafhængigt af hinanden. Det ene er din betalingsevne, altså beregningen ovenfor. Det andet er udbyderens egen beløbsramme.
Rammerne varierer kraftigt. Nogle udbydere låner fra 1.000 kr, andre begynder først ved 10.000 eller 25.000 kr, og de fleste har et loft et sted mellem 20.000 og 500.000 kr. Selv en stærk økonomi kan derfor ikke låne 8.000 kr hos en udbyder, hvis nedre grænse er 10.000.
Det betyder også, at antallet af mulige udbydere ikke vokser med beløbet. Feltet er bredest omkring 10.000 til 25.000 kr og bliver gradvist smallere derover, fordi den ene udbyder efter den anden når sit loft.
Det er fristende at regne baglæns fra ydelsen: hvis jeg kan bære 900 kr om måneden, hvor meget giver det så? Den regning er rigtig, men den fører let til den forkerte beslutning.
En given ydelse rækker nemlig til et meget større beløb, hvis løbetiden strækkes. Den samme 900 kr om måneden kan bære et lille lån over to år eller et større over ti — og det større koster langt mere i alt, fordi ÅOP løber i alle årene.
Regn derfor både på ydelsen og på det samlede tilbagebetalingsbeløb. Det første fortæller, om du kan betale. Det andet fortæller, hvad det koster.
Søg om det, du har brug for, ikke om det maksimale du kan få. Et højere ansøgt beløb giver en højere ydelse i långiverens regnestykke og dermed en dårligere rådighedsberegning — af nøjagtig den samme økonomi.
Det er en af de hyppigste grunde til et afslag, der kunne have været undgået: ansøgningen var større end behovet, og beregningen faldt derfor på et beløb, ansøgeren ikke engang skulle bruge.
Har du brug for 12.000 kr, så søg om 12.000 kr. Runder du op til 15.000 for en sikkerheds skyld, betaler du renter af 3.000 kr, du ikke havde brug for, og gør samtidig ansøgningen sværere at godkende.
Delvis opsparing er den mest oversete mulighed. Kan halvdelen af beløbet spares op over et par måneder, halveres kreditomkostningerne — og et mindre lån er samtidig lettere at få godkendt.
Kan udgiften deles op, er det værd at undersøge. En reparation kan somme tider udføres i to etaper. Et køb kan somme tider vente på en udsalgsperiode.
Og kan formålet finansieres med sikkerhed — bil, bolig, et registreret køretøj — er både prisen og beløbsgrænsen en helt anden. Det koster én samtale at få afklaret.
Udbydere med dansk tilladelse dækker markedet online. Deres beløbsrammer er offentlige og kan slås op, før du sender noget som helst — det er den hurtigste måde at fjerne dem, der alligevel ikke dækker dit beløb.
Otte af dem er långivere, der selv træffer beslutningen. To er formidlere, der sender ansøgningen videre til flere banker og derfor kan række til beløb, som de enkelte långivere ikke selv dækker.
Når feltet er sorteret ned til to eller tre, der dækker dit beløb, er det dem, du beder om et konkret tilbud. Ikke alle ti.
kontanthjælp indgår som indkomst hos alle ti, og ingen af dem afviser den som indkomsttype. Det er beregningen, der afgør sagen, og den er den samme som for alle andre.
I praksis betyder det, at små beløb kan lade sig gøre, mens større ikke kan. Grænsen ligger ikke et fast sted — den ligger, hvor dit eget rådighedsbeløb holder op med at kunne bære ydelsen.
Er du registreret i RKI, ændrer beregningen sig ikke, men adgangen gør. Registreringen vejer tungt hos alle udbydere med dansk tilladelse, og jo større beløbet er, jo mindre sandsynligt er et ja.
Her er det ærlige svar, at beløbet sjældent er det, der afgør sagen. Det gør registreringen, og den flyttes kun ved at indfri kravet.
Hvad kan jeg låne og hvor meget kan man låne er ikke det samme spørgsmål. Det første handler om, hvad din økonomi kan bære; det andet om, hvad markedet overhovedet tilbyder ved dit beløb.
Hvad kan jeg låne for er et tredje spørgsmål, for formålet afgør ofte både beløb og pris — et formålsbestemt lån med sikkerhed er billigere end et frit forbrugslån. Hvor meget må jeg låne afgøres derimod af kreditvurderingen, og der er det udbyderen, ikke dig, der sætter loftet.
Beregn hvor meget du kan låne ud fra rådighedsbeløbet efter faste udgifter — ikke ud fra den ydelse, en udbyder er villig til at sige ja til.